Powered by KultuNaut

Det sker i Faxe Kommune

Bente Kure og Leif Ernstsen
Hvor: Haslev Biliotek Mødesal , Rådhusstrædet, Haslev
Hvornår: Fredag den 24. april 2020, kl. 20.
Afstand:
Pris: (Entré: 180 kr)
Arrangør: Haslev Folk Club.

Sange og musik med vid og bid, med holdning og lune.

Bente Kure og Leif Ernstsen turde være kendte navne for de fleste folkemusikinteresserede. De har igennem mange år sat vigtige aftryk på det danske folkemusikliv, hvad end man så kalder det folkemusik eller viser.

Leif er en af landets ypperste harmonikatroldmænd - og vel at mærke en af dem, der kan få harmonikaen til at lyde som det spændende instrument, det faktisk er. Bente har gennem årene leveret en masse gode sange med livskloge tekster. Endvidere er de kendte for deres fortolkninger af Jeppe Åkjærs sange.

Især Leif er efterspurgt for sin musikalitet. Sådan er han også del af Paddy Doyles og har tidligere været en del af FolkZone og BellPepperBoys.

Både Bente og Leif deler venligt ud af deres kunnen, idet de er aktive som undervisere: Bente holder sangskriverkurser, Leif giver kurser i performance og i harmonikaspil i mange varianter

Vi kan se frem til en aften med vid og bid, med holdning og lune


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet