Powered by KultuNaut

Det sker i Faxe Kommune

Rasmus Lyberth i Haslev Folk Club
Hvor: Kultunariet , Søndergade 12a, Haslev
Hvornår: Lørdag den 12. februar 2022, kl. 20.
Afstand:
Pris: Entré: 200 kr
Arrangør: Haslev Folk Club.

Afskedskoncert med den store stemme fra Grønland. Billetter købes via www.haslev-folk-club.dk.

Den grønlandske folkemusiker, sanger, sangskriver, skuespiller og maler, Rasmus Lyberth, fyldte 70 i 2021 og har i den forbindelse valgt at afslutte sin koncertkarriere. Når man holder afskedskoncerter i en pandemi-tid, kan det ske, at afskeden bliver trukket ud over flere år. Heldigt for os i Haslev Folk Club, for nu har vi også fået mulighed for endnu en koncert med denne store stemme fra Grønland.

Rasmus kan se tilbage på en fantastisk karriere, hvor han bl.a. har underholdt Dronningen ved hendes 50 års fødselsdag. Han har optrådt i Royal Albert Hall, en koncert, som BBC transmitterede til hele verden. Og han er faktisk Ridder af Dannebrog.

Det giver gåsehud, når Rasmus Lyberth på grønlandsk synger om livet og den grønlandske kultur. Og selv om vi ikke forstår et ord, så formår han alligevel at gøre indtryk og formidle, hvad han har på hjerte.

Vores koncerter er støttet af Faxe Kommune og Statens Kunstråd


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet