
IDA ANDERSSON er født på de finsk-svenske Ålandsøer. Hun har en grundig pianistuddannelse fra konservatorierne i København og Lübeck, og har modtaget talrige priser, bl.a. fra Augustinus Fonden og Alexander Stoffregens Fond.
Trods sin unge alder har Ida Andersson stor koncerterfaring. I 2018 var hun på en længere koncerttourné i Kina sammen med den finske cellist Amy Jolly.
Koncerten i Vemmetofte kalder Ida Andersson for Mendelssohn + Mendelssohn. Musik af den store tyske komponist Felix Mendelssohn (1809-47) og af hans søster Fanny Mendelssohn (1805-47). Fanny var en glimrende pianist og komponist, der i sin levetid blot stod i skyggen af bror Felix. Fanny står i fokus under koncerten med sit klaverværk "Das Jahr". Koncerten kan opfattes som en "appetitvækker" til Mette Greiffenbergs foredrag om kvindelige komponister søndag d. 18. september kl. 15 i Vindbyholtgaard