På dette kursus lærer du de grundlæggende teknikker indenfor håndvævning. Undervisningen tager udgangspunkt i dit eget væveprojekt, hvor du bl.a. lærer om bindingstegning, garnberegning, trendskæring og opsætning af væven.
På dette kursus lærer du de grundlæggende teknikker indenfor håndvævning. Undervisningen tager udgangspunkt i dit eget væveprojekt, hvor du bl.a. lærer om bindingstegning, garnberegning, trendskæring og opsætning af væven. Og så skal der selvfølgelig væves.
Her er chancen for at få genopfrisket teknikkerne og dele erfaringer med andre vævere.
Til begyndere har underviseren et obligatorisk projekt og garn klar. Med det vil du komme igennem det grundlæggende med en vævopskrift, opsætning af væven og selve vævningen.
Hørvævsmuseets væveloft har alt nødvendigt udstyr og skaftevæve i flere størrelser til rådighed. Du får tildelt en væv som du væver på under hele kurset. Garn medbringer du selv. Evt. ønsker vedrørende væven, mht. vævebredde, antal tråde, antal skafter og tramper, sendes til aftenskolen@hoervaevsmuseet.dk efter tilmelding senest 14 dage inden kursusstart.
I kursusperioden er der altid adgang til vævesalen og din lånte væv. Væven skal være tømt senest 14 dage efter kurset er slut, medmindre du er tilmeldt et kursus i umiddelbar forlængelse af dette kursus.
Underviser:
Tine Valsgaard afsluttede i 2020 den erhvervsfaglige uddannelse i vævning på Skals. Hun har undervist skaftevævningshold siden 2021 og har mange års erfaring med vævning.
OBS: Tilmeldingen til dette kursus åbnes 6. marts. Kursister der har gået til vævning det sidste år på Hørvævsmuseet vil få mulighed for at tilmelde sig en uge tidligere, Indtil den 6. marts er det ikke muligt at gennemføre tilmeldingen for andre