
Det er utroligt livgivende at arbejde med kompost, og komposten er en af de bedste ting vi kan give vores køkkenhave. Sammen med underviser Sidsel Esther Ejrnæs starter vi kl. 10 med sammen at bygge en kompoststruktur.
Undervejs gennemgår Sidsel forskellige typer kompost og deres fordele. Vi gennemgår forskellige planters gødningsbehov, og gødningstypernes anvendelsesmuligheder. Vi lægger den første kompost op sammen, lærer de forskellige komponenter at kende og gennemgår vedligehold af en god kompost.
Du får også tips til hvilke afgrøder du kan direkte så og plante ud allerede i marts.
Vi begynder sammen kl. 10. Man er velkommen til at blive hele dagen eller så længe man har lyst. Vi drikker sammen vores egne medbragte kaffe og madpakker undervejs.
Workshoppen er en række af nyttehaveworkshops. Du kan med fordel deltagei dem alle
Sidsel Esther Ejrnæs er uddannet økologisk landmand og har bl.a. tidligere været gartner på Farm of Ideas grøntsagsproduktion i Kyndeløse. Sidsel er også medinitiativtager til Lollands Højskole og aktiv i foreningen Regenerativt Jordbrug.
Sidsel underviste også sidste år i Lavringe Jord og vi er rigtig glade for at invitere Sidsel tilbage igen i 2023
Alle interesserede er velkomne. Det er ikke krav, at man har en nyttehave i Lavringe Jords nyttehavelaug for at deltage. Der er ledige lodder til sæsonen 2023, skulle man være interesseret i at få et lod. Læs mere på Foreningen Lavringe Jords hjemmeside: www.lavringejord.dk.
Aktiviteten er støttet af Villumfonden