Powered by KultuNaut kultunaut icon

KultuNaut

Arkiv: Overstået event
event image
event image
Nyttehave: Workshop om vinterklargøring og hvidløg
Hvornår: Søndag den 1. oktober 2023, kl. 10-16.
Arrangør: Lavringe Jord.

Det er tid til at lukke de fleste bede for vinteren og høste de sidste af de vintergrøntsager, som ikke tåler frost. Hvis der er græskar tilbage i nyttehaverne, høster vi dem og behandler dem. så holdbarheden bliver forlænget.

Vi pakker de resterende vintergrøntsager ind i en isolerende vinterdyne, og lægger nye bede op til næste år eller dækker dele af de gamle af som middel mod ukrudt.

Det er også i oktober vi lægger hvidløg, som står vinteren over. De skal sættes inden frosten for alvor sætter ind, så de kan nå at slå rødder.

Måske sætter vi også et tulipanløg eller to.

Vi begynder sammen kl. 10. Man er velkommen til at blive hele dagen eller så længe man har lyst. Vi drikker sammen vores egne medbragte kaffe og madpakker undervejs.

Du kan være med til at arbejde i demonstrationshaven på Lavringe Jord, din egen nyttehave på Lavringe Jord eller få inspiration til at komme hjem og arbejde i din egen have

Workshoppen er en række af nyttehaveworkshops. Du kan med fordel deltage i dem alle

Sidsel Esther Ejrnæs er uddannet økologisk landmand og har bl.a. tidligere været gartner på Farm of Ideas grøntsagsproduktion i Kyndeløse. Sidsel er også medinitiativtager til Lollands Højskole og aktiv i foreningen Regenerativt Jordbrug.

Sidsel underviste også sidste år i Lavringe Jord og vi er rigtig glade for at invitere Sidsel tilbage igen i 2023

Alle interesserede er velkomne. Det er ikke krav, at man har en nyttehave i Lavringe Jords nyttehavelaug for at deltage. Der er ledige lodder til sæsonen 2023, skulle man være interesseret i at få et lod. Læs mere på Foreningen Lavringe Jords hjemmeside: www.lavringejord.dk.

Aktiviteten er støttet af Villumfonden


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning