Powered by KultuNaut

KultuNaut

Skål for uligheden
Skål for uligheden
Hvor: Haslev Bibliotek & Borgerservice, Jernbanegade 62, Haslev
Hvornår: Torsdag den 23. maj 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Adgang inkl. vinsmagning 75 kr - køb billet

Den franske litteratur er i topform i disse dage med knivskarpe, rørende og grumt morsomme romanportrætter af vores samtids ømmeste punkter.

Få en introduktion til fire af de bedste franske forfatterskaber i dag, nemlig nobelpristageren Annie Ernaux, provo-forfatteren Michel Houellebecq, den indignerede underklasseforfatter Édouard Louis og Frankrigs 'rock'n'roll-Zola', som The Guardian beskrev Virginie Despentes.

Alle fire skriver ud fra en grundlæggende oplevelse af samtidshistorien som en tid domineret af 'ufrihed, ulighed og bitterhed' frem for 'frihed, lighed og broderskab'. Oplev dem som et termometer på den uro, vi ser bredt i samfundet i dag.

Undervejs vil vi skylle ufriheden, uligheden og bitterheden ned med nogle særligt udvalgte og gode franske vine bl.a. fra forfatternes hjemegne. Vinene bliver præsenteret af vinmand Søren Petersen fra Menu i Rønnede


Køb billet Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet