Hvorfor er det så svært at følge gode argumenter, planer og sund fornuft? Hvorfor falder vi gang på gang? Og hvad skal der til for at skabe forandring i den virkelige verden?
Vejledning
Vi spiser kage, selvom vi er på slankekur. Vi står i kø til Black Friday; men betaler med glæde vores ubrugte fitnessabonnement. Vi er forandringsparate til fællesmøder, workshops, strategidage og PowerPoint-præsentationer; men glemmer alt om missioner og visioner, så snart det er hverdag igen. Forestillingen tager fat i alle de udfordringer, der opstår, når det uperfekte forventes at have den perfekte adfærd.
Folketeatret.
Manuskript: Baseret på Morten Münsters bestsellerbog
Scenografi: Julian Toldam Juhlin
Instruktion: Anastasia Nørlund ved Joy-Maria Frederiksen
Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen, Troels Malling, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg og Albert Stein Ankerstjerne